VVS-montører til mindre projekter

Øst- og Midtjylland

Er du VVS-uddannet? Sætter du en ære i kvalitetshåndværk? Og vil du være en del af holdet hos en solid teknikentreprenør med base i det midt- og østjyske? Så er det måske dig, vi søger.

Der er fortsat fart på i vores VVS-afdeling. Derfor søger vi flere ansvarsfulde og servicemindede VVS-montører – gerne makkerpar – med interesse for mindre VVS-projekter.

I jobbet får du ansvar for at levere VVS-installationer i den bedste kvalitet og til aftalt tid. Derfor er det vigtigt, at du har hænderne rigtigt skruet på, har faglig stolthed og anser håndværk i høj kvalitet som en selvfølge.

Du bliver en del af vores VVS-team, der hovedsageligt udfører ombygninger, tilbygninger, renoveringer og nybyggerier i Midt- og Østjylland. Vi har afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Herning.

Vi søger flere VVS-montører eller VVS-makkerpar, der…

  • har erfaring – og naturligvis er uddannede inden for VVS
  • arbejder selvstændigt, men også er mestre i at få samarbejdet på projekterne til at fungere
  • er engagererede, imødekommende og mødestabile
  • sætter en ære i godt håndværk og formår at afslutte opgaverne til tiden
  • har kørekort

Glæd dig til…

  • ansættelse i en solid virksomhed i vækst og med et godt arbejdsmiljø
  • at blive en del af et teknikhus med vvs, blik, sprinkler, el, sikring og ventilation under samme tag
  • dygtige kollegaer med sammenhold
  • løn og vilkår efter kvalifikationer

Sådan ansøger du

Kontakt afdelingschef Michael Bang på 21 80 50 10 eller projektleder Christian Madsen på telefon 40 29 95 99 og få en uformel snak om at være VVS-montør hos os. Eller send et par ord om dig selv til job@henning-mortensen.dk. Skriv ’VVS-montør til mindre projekter’ i emnefeltet.