VVS-montør hos Henning Mortensen a/s
Mød Tommy. Han har siden 2016 været VVS-montør hos Henning Mortensen a/s.
Navn: Tommy
Titel: VVS-montør, Boligbyg
Uddannelse: Blikkenslager og VVS-montør
Ansat hos Henning Mortensen a/s siden: 2016
De seneste år har Tommy, som er udannet blikkenslager og VVS-montør, været en del af teamet hos Henning Mortensen a/s, der udfører boligbyggerier for mindre bygherrer og typehusfirmaer i Øst- og Midtjylland.
VVS-arbejde i nybyggeri
I samarbejde med en fast makker laver Tommy blandt andet rørføring, afløb, gulvvarme, ventilation og slutmontering af fx toiletter og armaturer i forbindelse med opførelsen af nye typehuse i Silkeborg-området. Koordineringen af arbejdet sker i tæt dialog med typehusfirma, projektlederne hos Henning Mortensen a/s og de andre håndværkere på boligbyggerierne.
Frihed til selv at planlægge
Det betyder meget for Tommy, at han i jobbet som VVS-montør har stor indflydelse på planlægningen af sin egen arbejdsuge og selvstændigt kan prioritere arbejdsopgaverne.
»Jeg oplever, at vi har meget frihed og fleksibilitet i hverdagen. Der er fuld opbakning og tillid fra alle sider til, at vi selv har styr på løsninger, kvalitet og tidsplaner«, siger Tommy.
De fleste dage møder Tommy direkte på byggepladsen, men når han og makkeren skal bruge nye forsyninger af materialer, går vejen forbi lageret hos Henning Mortensen a/s i Silkeborg. Her er der som regel altid mulighed for at vende stort og småt omkring typehusbyggerierne med de ansvarlige projektledere.
Kemien er afgørende
Selv om det daglige arbejde primært foregår på byggepladserne væk fra firmaet, oplever Tommy, at døren hos projektlederne altid er åben for dialog omkring for eksempel prioritering af opgaver, processer og mulighed for efteruddannelse.
For Tommy er det vigtigste i hverdagen dog, at forholdet til den faste makker er i top. Fordi det giver arbejdsglæde, og gør det lettere at komme i mål med opgaverne.
»Som makkerpar er vi sammen mange timer hver uge. Derfor er det afgørende, at vores indstilling til arbejdet er nogenlunde ens, og kemien skal være i orden«, siger Tommy. Han fortsætter:
»Min makker er blevet en ven. Han er med til at sikre, at mine arbejdsdage er gode«.
Tryghed i ansættelsen
»Det er altid sjovest, når der er nok at se til. Det giver tryghed i ansættelsen. Heldigvis er mine ansvarlige kollegaer ret gode til at få fyldt ordrebøgerne op, så vi har altid travlt«, slutter Tommy.
Mød flere medarbejdere