Sprinkleringeniør til teknikentreprenør

med reference til adm. direktør

Har du kendskab til sprinklerinstallationer? Er du AVS-certificeret? Og vil du bidrage til videreudvikling af sprinklerafdelingen hos en teknikentreprenør i vækst? Hvis ja, så har Henning Mortensen a/s netop nu en særlig karrieremulighed for en dygtig sprinklerspecialist.

Henning Mortensen a/s udfører teknik- og fagentrepriser i det meste af Danmark og er ISO 9001-2015 certificeret til projektering, installering samt servicering af AIA-anlæg, ABA-anlæg og automatiske sprinkleranlæg (AVS). For at styrke sprinklerforretningen søger vi en sprinkleringeniør, der kan tage ansvaret for vores AVS-installatørgodkendelse og bidrage til videreudviklingen af vores sprinklerafdeling.

Om jobbet

I jobbet som sprinkleringeniør hos os har du mulighed at udnytte din store tekniske faglighed og fortsat specialisere dig inden for din faglige niche. Dine primære opgaver består i:

  • ansvarlig for DBI-regler og godkendelser
  • teknisk afklaring, tilbudsgivning, projektering og planlægning af sprinklerprojekter
  • projektledelse
  • dialog med kunder og tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • strategisk udvikling af sprinklerforretningen i tæt samspil med ledelsen

Starttidspunktet er snarest muligt – men vi venter gerne på den rigtige.

Vi søger en kollega, der…

  • har kendskab til sprinklerinstallationer og er AVS-certificeret
  • er kvalitetsbevidst og har en god teknisk forståelse
  • trives med en afvekslende hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og som en del af et team
  • har erfaring med at sælge projekter ind og drive dem både teknisk og kommercielt

Glæd dig til…

  • ansættelse i en solid virksomhed i vækst og med et godt arbejdsmiljø
  • et selvstændigt job med afvekslende opgaver, faglige udfordringer og råderum
  • at blive en del af et teknikhus med vvs, blik, sprinkler, el, sikring og ventilation under samme tag
  • løn og vilkår efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring og pensionsordning

Vil du være én af de få?

Vi ønsker stillingen som sprinkleringeniør besat hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen? Eller vil du sende din ansøgning og CV? Så henvend dig til adm. direktør Hans Mortensen på 22 72 44 00 og hm@henning-mortensen.dk allerede i dag.


Læs mere om vores kompetencer inden for sprinkler


Publiceret januar 2021

Mød vores medarbejdere

Hvordan er det at arbejde hos Henning Mortensen a/s? Læs hvad nogle af vores medarbejdere siger.

Læs mere

Se flere ledige stillinger

Vi er altid på udkig efter dygtige kollegaer. Tjek vores andre ledige stillinger eller søg uopfordret.

Læs mere