Serviceelektrikere til Henning Mortensen A/S Aarhus afdeling

 

El-serviceafdelingen hos Henning Mortensen a/s Aarhus udfører en bred vifte af service- og installationsopgaver hos både private kunder og virksomheder i Østjylland Aarhus og nærområder. Til at tage ansvar for en del af opgaverne søger Henning Mortensen a/s elektrikere til flere ledige stillinger. 

Som elektriker hos Henning Mortensen a/s har du nu mulighed for at blive en del af vores alsidige el-serviceafdeling i Aarhus.  Arbejdsopgaverne spænder vidt, fra serviceopgaver hos private kunder, vedligeholdelse af mindre produktionsanlæg hos lokale virksomheder til mindre installationsprojekter.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Serviceopgaver hos østjyske erhvervskunder
  • Installationsopgaver på mindre projekter og fastprissager
  • Fejlfinding og reparation

Vi har flere ledige stillinger, og vi kan derfor tilpasse arbejdsopgaverne og primært arbejdssted til dine ønsker og kvalifikationer.

I takt med at du og faget udvikler sig, kan vi udvide dine ansvarsområder og faglige kompetencer – for eksempel i retning af intelligente bygningsinstallationer, energioptimering, datainstallationer eller måske et større ledelsesansvar?

Vi søger dig, der…

  • er uddannet elektriker
  • trives med afvekslende arbejdsdage, hvor du både samarbejder med kollegaer og arbejder på egen hånd
  • ønsker at være med til at præge din egen hverdag og udvikling

Glæd dig til…

  • arbejdsdage, hvor du ofte møder direkte hos kunden
  • ansættelse i en solid familieejet virksomhed i vækst
  • at blive en del af et teknikhus med el, vvs, sikring, ventilation, blik og sprinkler under samme tag

Sådan søger du

Ring til Jens Haslund på telefon 51 72 46 17 eller skriv en mail med et par ord om dig selv på job@henning-mortensen.dk. Skriv ‘Serviceelektriker’ i emnefeltet.

Arbejdet er i Østjylland – og vi står klar med konkurrencedygtige ansættelsesvilkår, moderne servicebil og kvalitetsværktøj.