Serviceelektriker til elafdeling

El-serviceafdelingen hos Henning Mortensen a/s udfører en bred vifte af service- og installationsopgaver hos både private kunder og virksomheder i Midt- og Østjylland. Til at tage ansvar for en del af opgaverne søger Henning Mortensen a/s elektrikere til flere ledige stillinger.

Som elektriker har du nu mulighed for at blive en del af en alsidig el-serviceafdeling hos Henning Mortensen a/s med afdelinger i Silkeborg og Aarhus, hvor du for eksempel kan arbejde med serviceopgaver hos private kunder, vedligeholdelse af mindre produktionsanlæg hos lokale virksomheder eller deltage i mindre installationsprojekter.

Dine arbejdsopgaver vil fx kunne omfatte:

  • Serviceopgaver hos midt- og østjyske erhvervskunder
  • Installationsopgaver på mindre projekter og fastprissager
  • Fejlfinding og reparation

Vi har flere ledige stillinger, og vi kan derfor tilpasse arbejdsopgaverne og primært arbejdssted til dine ønsker og kvalifikationer. I takt med at du og faget udvikler sig, kan vi udvide dine ansvarsområder og faglige kompetencer – for eksempel i retning af intelligente bygningsinstallationer, energioptimering, datainstallationer eller måske et større ledelsesansvar?

Vi søger dig, der…

  • er uddannet elektriker
  • trives med afvekslende arbejdsdage, hvor du både samarbejder med kollegaer og arbejder på egen hånd
  • ønsker at være med til at præge din egen hverdag og udvikling

Glæd dig til…

  • arbejdsdage, hvor du ofte møder direkte hos kunden
  • ansættelse i en solid familieejet virksomhed i vækst
  • at blive en del af et teknikhus med høj faglig viden, hvor kompetenceområdet spænder bredt, og hvor du bliver en del af et team med gode kollegaer

Sådan søger du

Ring til Allan Mellbak Branth på telefon 20 55 55 08 eller skriv en mail med et par ord om dig selv på job@henning-mortensen.dk. Skriv ‘Serviceelektriker’ i emnefeltet. Vi søger dygtige elektrikere til både Silkeborg og Aarhus – og vi står klar med konkurrencedygtige ansættelsesvilkår, moderne servicebil og kvalitetsværktøj.

Følg os på Facebook og LinkedIn.