Praktik som VVS-installatør

I forbindelse med uddannelsen til VVS-installatør på Erhvervsakademi Midtvest i Herning samlede Kristian Visby Holm Hansen i starten af 2024 praktisk erfaring i vores VVS-afdeling i Silkeborg. Her kan du læse, hvad han har fået ud af tiden hos Henning Mortensen a/s.

Praktik som VVS-installatør – Kristian Visby Holm Hansen om praktikophold hos Henning Mortensen a/s

I starten af 2024 var Kristian Visby Holm Hansen fra Ikast i forbindelse med uddannelsen til VVS-installatør i praktik hos Henning Mortensen a/s – og han anbefaler andre at følge hans eksempel.

»Jeg vil helt klart anbefale andre studerende at søge praktikplads hos Henning Mortensen a/s«.

Sådan siger den kommende VVS-installatør fra Erhvervsakademi MidtVest i Herning, Kristian Visby Holm Hansen, efter tre måneders praktik i VVS-afdelingen hos Henning Mortensen a/s i Silkeborg.

I praktikperioden har han primært fulgt projektleder Christian Madsen og prøvet kræfter med en bred vifte af opgaver herunder for eksempel dimensionering, projektering, tilbudsberegning, indkøb og deltagelse i besigtigelser og byggemøder.

Ansvar og stor tillid

»Jeg har fået grundig introduktion til opgaverne, masser af selvstændigt ansvar og god mulighed for at hente hjælp fra erfarne faguddannede. Min oplevelse er, at der har været høj grad af tillid til mine kompetencer. Det har været lærerigt«, siger Kristian Visby Holm Hansen.

Særligt er han været glad for, at praktikperioden har givet ham mere indblik og praktisk erfaring med tilbudskalkulation og økonomistyring på projekter. Kristian Visby Holm Hansen fortsætter:

»Selvom jeg har et par års erfaring som VVS-svend, så har jeg lært masser af nyt – blandt andet om samarbejde og kommunikation mellem parterne på et byggeri. Jeg har fået virkelig god indsigt i projektleder-rollen«.

Størrelsen på virksomheden var vigtig

For Kristan Visby Holm Hansen var størrelsen på virksomheden vigtig, da han søgte praktikplads.

»Henning Mortensen a/s har en rigtig fin størrelse, synes jeg. Her er flere tekniske fag samlet i samme firma. Og der er VVS-faglige opgaver og projekter i alle størrelser, så man kan komme godt omkring ledelse af VVS-projekter«, siger Kristian Visby Holm Hansen.

Han slutter:

»Efter lige omkring tre måneder her kan jeg sige, at Henning Mortensen a/s er en anbefalelsesværdig praktikplads med fine forhold – såsom egen computer og fast skrivebord placeret tæt på praktikværten«.

Vil du også være en del af et fællesskab med mulighed for udvikling, læring og ansvar?

Hvis Kristians historie har inspireret dig til at blive en del af fællesskabet hos Henning Mortensen a/s, så læs mere om praktik, studiejob og hovedopgave.

 

Læs mere