--- STILLINGEN ER BESAT ---

Overmontør til sikringsafdeling i Aarhus

— STILLINGEN ER BESAT —

Vil du have ansvaret for flere større projekter og en række eksisterende servicekunder med løsninger inden for tyverisikring i det østjyske? Og vil du være med til at præge den videre udvikling i vores sikringsafdeling? Så se med her! 

Til opstart hurtigst muligt søger Henning Mortensen a/s en overmontør til at varetage den daglige ledelse af vores sikringsteknikere, som arbejder med alt inden for tyverisikring. Afdelingen består af dedikerede sikringsteknikere og -montører, der udfører installation, service og vedligeholdelse af både nye og eksisterende sikringsløsninger.

Som overmontør hos os bliver din primære opgave at planlægge og styre AIA- og ADK-projekter samt serviceopgaver sikkert i mål. Aktuelt er vi involveret i flere større byggerier – blandt andet er vi med, når et kontordomicil, p-hus og konceptbutik på 20.000 m2 bliver opført, og når en skole på bliver om- og tilbygget til 15.000 m2 med tilsammen mere end 1000 ADK-døre og 300 AIA-punkter.

I jobbet er målet, at kunderne altid får kvalitetsløsninger og højt serviceniveau fra Henning Mortensen a/s. Samtidig håber vi, at du aktivt vil bidrage til videreudvikling af vores sikringsafdeling.

Vi søger en overmontør til sikringsafdeling i Aarhus, der…

  • er uddannet elektriker
  • har erfaring med installation af AIA- og ADK-anlæg
  • erfaring med programmering af NOX og Jablotron anlæg
  • selvstændigt kan planlægge og gennemføre opgaver i alle størrelser
  • har lyst til at have ansvaret for tilbudsgivning, kundekontakt og koordinering af arbejdsopgaver og samtidig selv være en del af udførelsen hos kunderne
  • både trives med at arbejde alene og sammen med andre
  • har kørekort og kan fremvise straffeattest

Glæd dig til…

  • et selvstændigt og alsidigt job i en virksomhed i vækst med et væld af opgaver i ordrebogen
  • en afvekslende hverdag, hvor du i høj grad selv planlægger din tid og dine opgaver
  • at blive en del af et teknikhus med vvs, blik, sprinkler, el, sikring og ventilation under samme tag
  • rare kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø
  • løn og vilkår efter kvalifikationer

Vil du vide mere?

Læs mere om vores kompetencer inden for sikring >>

Sådan ansøger du

Kontakt afdelingschef Thomas Munk Olsen på 2272 4430 og få en uformel dialog om at blive overmontør hos os. Eller send et par ord om dig selv til: job@henning-mortensen.dk. Skriv ‘Overmontør til sikring’ i emnefeltet.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Derfor behandler vi indkomne ansøgninger løbende – og ansætter, når vi har fundet den rette.

 

Se flere ledige stillinger

Vi er altid på udkig efter dygtige kollegaer. Tjek vores andre ledige stillinger eller søg uopfordret.

Læs mere