Lager- og værktøjsansvarlig

Silkeborg

--- STILLINGEN ER BESAT ---

Er du lageruddannet eller har du praktisk erfaring med lagerarbejde – og eventuelt en baggrund som håndværker? Der er flere veje til jobbet som lager- og værktøjsansvarlig hos Henning Mortensen a/s. Måske er det dig, vi søger!

I Silkeborg bygger Henning Mortensen a/s i øjeblikket et nyt domicil på Lillehøjvej 38 – 2500 kvm med kontor, udstilling, værksted og lager, som vi forventer at flytte ind i starten af maj 2022.

Derfor søger vi nu en lager- og værktøjsansvarlig, som i første omgang skal stå i spidsen for indretningen af det nye lager og en effektiv flytning. Efterfølgende bliver du ansvarlig for den daglige drift af lageret med forskellige administrative opgaver og praktisk lagerarbejde.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Varemodtagelse og almindeligt lagerarbejde
  • Registrering og kalibrering af værktøj i TraceTool
  • Indkøb og leje af værktøj
  • Håndtering af stiger og stilladser
  • Returnering af varer samt håndtering af reklamationer

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er lageruddannet eller har praktisk erfaring med lagerarbejde – gerne med en håndværksmæssig baggrund.  Vi vil værdsætte en pligtopfyldende holdspiller med ordenssans, som formår at bevare overblikket og sikre en god struktur samt høj service på vores nye lager. Desuden forventer vi, at du:

  • arbejder fortroligt med IT
  • har truckcertifikat og kørekort
  • møder med god energi, der bidrager til god stemning i hverdagen

Glæd dig til…

  • et lagerjob med medindflydelse, selvstændighed og fleksibilitet
  • et sundt arbejdsmiljø med en venlig og uformel tone
  • ansættelse i en solid familieejet virksomhed i vækst
  • konkurrencedygtige ansættelsesvilkår

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Sådan søger du

Ring til Hans Mortensen på telefon 22 72 44 00 og hør mere. Eller send din ansøgning og CV til job@henning-mortensen.dk. Skriv ’Lager- og værktøjsansvarlig’ i emnefeltet. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette medarbejder.

Vil du vide mere?

Tag en tur rundt på vores hjemmeside – og følg os på Facebook og LinkedIn.

Se flere ledige stillinger

Vi er altid på udkig efter dygtige kollegaer. Tjek vores andre ledige stillinger eller søg uopfordret.

Læs mere

Mød vores medarbejdere

Hvordan er det at arbejde hos Henning Mortensen a/s? Læs hvad nogle af vores medarbejdere siger.

Læs mere