Sprinkler til lagerhal

Henning Mortensen A/S leverede i 2021-2022 sprinklerinstallationen til en 3000 kvadratmeter stor lagerhal opført af vognmand Michael Andersen fra Brande.

Sprinklerinstallation til lagerhal ved Midtjyske Motorvej

Langs Midtjyske Motorvej nord for Brande står vognmand Michael Andersen bag opførelsen af et lagerbyggeri. I 2021-2022 leverede Henning Mortensen A/S sprinklerløsningen til en lagerhal med et areal på 3000 kvadratmeter.

Udfordring med vandtryk

»Lagerhallen ligger i et område med lavt vandtryk, hvilket gør det svært at opnå tilstrækkeligt tryk til at opfylde kravene til både vandforsyning og brandsikkerhed«, forklarer projektleder Marc Dalby Rasmussen fra Henning Mortensen A/S.

Sprinkler til lagerhal

Sprinkler til lagerhal

Løsning med pumper, tanke og reservoir

Henning Mortensen A/S løste udfordringen med negativt tilløbstryk ved at installere et pumperum med to dieselpumper, spædetanke og et 240 m³ reservoir, der sikrer et stabilt vandtryk.

»På projektet sørgede vi også for ledninger i jord, en sprinklertavle inkl. el-arbejde, et ABA-alarmanlæg og aptering i reservoir,« fortæller Marc Dalby Rasmussen.

Effektiv brandbeskyttelse

Vognmand Michael Andersen har fået en driftssikker og fremtidssikret sprinklerløsning, der yder effektiv brandbeskyttelse af den 3000 kvadratmeter store lagerhal.

Løsningen opfylder alle sikkerhedskrav og beskytter både bygning og indhold mod brand, hvilket giver ro i sindet for både ejer og lejere.

Læs mere om installation og service af sprinkleranlæg

Fakta om sprinklerløsningen

Bygherre: Vognmand Michael Andersen Brande ApS

Ydelse: Sprinklerentreprise

Omfang: 3000 m² lagerhal

Lokalitet: Midtjyske Motorvej nord for Brande

Projektperiode: 2021-2022