Kontormedhjælper til barselsvikariat

Har du erfaring med kontorarbejde? Og trives du med varierende arbejdsopgaver i et travlt og dynamisk miljø? Så er du måske den kontormedhjælper, som vi netop nu er på udkig efter.

Vores kontorassistent skal snart på barsel. Derfor søger Henning Mortensen a/s en engageret og selvstændig kontormedhjælper til et barselsvikariat på vores kontor i Silkeborg. Dine primære opgaver bliver at varetage administrative og praktiske opgaver, så dine kollegaer oplever god støtte og service fra administrationen.

Din arbejdsdag foregår i vores administration og består af mange forskellige opgaver – blandt andet:

  • levere god service til kollegaer – renskrivning og korrektur af tilbud, udskrift og foldning, lettere IT-support mv.
  • klargøring af computere og mobiltelefoner til nye medarbejdere
  • ajourføring af interne systemer – app til intern kommunikation, medarbejderdata mv.
  • tage del i praktiske opgaver såsom kaffebrygning, tømme opvaskemaskine og andet forefaldende arbejde

Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Vi søger en kontormedhjælper, der…

  • har relevant erfaring med kontorarbejde
  • mestrer Office-pakken, har god IT-forståelse og teknisk flair i forhold til digitale systemer
  • kan arbejde med flere opgaver på én gang – uden at miste overblikket
  • er serviceminded, fleksibel og møder med godt humør

Glæd dig til…

  • barselsvikariat på fuldtid (varighed op til tolv måneder)
  • en afvekslende hverdag med et væld af administrative og praktiske opgaver
  • rare kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø
  • løn og vilkår efter kvalifikationer

 

Sådan ansøger du

Vi går efter tiltrædelse hurtigst muligt, så du kan få den bedst mulige oplæring. Send derfor straks din ansøgning til kontorassistent Pia Dahl Lindrum pd@henning-mortensen.dk. Skriv ”Ansøgning: Kontormedhjælper” i emnefeltet. Vi holder samtaler løbende og tager opslaget ned, så snart vi har fundet den rette kollega.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Publiceret september 2021

Se flere ledige stillinger

Vi er altid på udkig efter dygtige kollegaer. Tjek vores andre ledige stillinger eller søg uopfordret.

Læs mere