Job: VVS-montører til renovering og nybyg
--- STILLINGEN ER BESAT ---
Er du VVS-uddannet – og har du erfaring med renoveringsprojekter og nybyg? Vil du med på holdet hos en solid teknikentreprenør i vækst? Så er du måske én af vores nye VVS-montører.
Vi har fart på hos Henning Mortensen a/s, og det kræver flere dygtige kollegaer. Til vores VVS-afdeling søger vi netop nu ansvarsfulde VVS-montører – gerne makkerpar – med solid erfaring fra mellemstore renoveringsprojekter og nybyg.
I jobbet får du ansvar for at levere VVS-installationer i den bedste kvalitet og til aftalt tid. Derfor er det vigtigt, at du har hænderne rigtigt skruet på, har faglig stolthed og anser håndværk i høj kvalitet som en selvfølge. Du refererer til projektleder Christian Madsen og bliver en del af vores VVS-team, der hovedsageligt udfører renoveringsopgaver og nybyggerier i Midt- og Østjylland.
Vi søger flere erfarne VVS-montører eller VVS-makkerpar, der…
- er uddannede inden for VVS og arbejder med faget i dag
- arbejder selvstændigt og samtidig kan indgå i et team, som arbejder tæt sammen
- er allround VVS’ere med god erfaring fra mellemstore renoveringsprojekter samt nybyg
- er engagererede, imødekommende, mødestabile og sætter en ære i godt håndværk
- har kørekort
Glæd dig til…
- ansættelse i en solid virksomhed i vækst og med et godt arbejdsmiljø
- at blive en del af et teknikhus med vvs, blik, sprinkler, el, sikring og ventilation under samme tag
- dygtige kollegaer med sammenhold
- løn og vilkår efter kvalifikationer – mulighed for akkord
Sådan ansøger du
Kontakt projektleder Christian Madsen på 40 29 95 99 eller chr@henning-mortensen.dk og få en uformel snak om at være VVS-montør hos os.