Isolatør søges
Er du isolatør og er klar på nye udfordringer? Har du lyst til at være en del af en voksende virksomhed, hvor du får frihed i hverdagen, gode kolleger og spændende muligheder for at sætte præg på dit arbejdet?
Så er du den rette kandidat til stillingen som isolatør Hos Henning Mortensen a/s i Silkeborg. Vi søger en isolatør, der har lyst til at arbejde med både store og små opgaver – og som trives i et fleksibelt og uformelt miljø, hvor to dage ikke er ens.
Du bliver en del af et stærkt team af VVS’ere og projektledere, hvor samarbejde og godt humør er en vigtig del af hverdagen.
Vi tilbyder:
- Firmabil
- Attraktiv løn
… og en arbejdsplads, hvor du får stor mulighed for at påvirke din arbejdsstruktur.
Dine opgaver er geografisk placeret rundt i Jylland, men du vil være tilknyttet Henning Mortensens hovedkontor i Silkeborg.
Vi leder efter dig, der har hænderne godt skruet på, og som kan arbejde selvstændigt, men også trives i samarbejde med andre. Erfaring med isoleringsarbejde er en fordel, men ikke et krav, hvis du har viljen til at lære. Stillingen kræver, at du har B-kørekort.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Du kan kontakte Lars Rønning på 40 86 93 10 og få en uformel snak om jobbet.
Du er også velkommen til at sende et par ord om dig selv og dit CV på job@henning-mortensen.dk – skriv ’isolatør’ i emnefeltet.
Ansættelsen er hurtigst muligt, og vi kalder løbende til samtale.
