El-projektlederassistenter til Aarhus
--- STILLINGEN ER BESAT ---
El-projektlederassistenter til Aarhus
Har du en elteknisk baggrund? Og har du ambitionerne og viljen til at blive én af fremtidens projektledere hos Henning Mortensen a/s? Så læs videre! Vi søger netop nu flere el-projektlederassistenter til vores Aarhus-afdeling.
Hos Henning Mortensen a/s søger vi el-projektlederassistenter med potentiale til at blive projektledere, som i samarbejde med vores nuværende projektledere kan styre entrepriseopgaver i Østjylland sikkert i land.
Hvad går jobbet ud på?
Hos os bliver du en del af en solid teknikentreprenør i vækst og en autoriseret el-afdeling. Som el-projektlederassistent arbejder du tæt sammen med projektlederen og får medansvar for optimal projektstyring fra start til slut – både når det kommer til økonomi, tid og kvalitet.
I samarbejde med projektlederen vil dine opgaver være:
- Planlægning og gennemførelse af projekter
- Indkøb
- Styring af underentreprenører
- Dokumentation og kvalitetsstyring
- Tids- og økonomistyring
Hos Henning Mortensen a/s arbejder vi både i fagentrepriser, totalentrepriser, hovedentrepriser og som underentreprenør – og vi har størrelsen og kompetencerne til at byde ind på de store teknikentrepriser.
Hvem er du?
Du har en elteknisk uddannelse, kørekort – og måske har du endda nogle års erfaring som overmontør?
For os er du er den perfekte el-projektlederassistent, hvis du…
- trives med ansvar og faglige udfordringer
- har orden i dine ting, øje for detaljer og er handlings- og løsningsorienteret
- møder med god energi, der bidrager til et motiverende arbejdsmiljø på byggepladserne og kontoret
- har en naturlig nysgerrighed og et positivt sind, som tydeligt afspejles i dit engagement og din stærke faglighed
Glæd dig til…
- en udfordrende stilling, hvor du selv er med til at forme din hverdag og fremtidige karriere
- ansættelse i en virksomhed i vækst med et godt arbejdsmiljø og base på vores kontor i Aarhus C
- at blive en del af et teknikhus med vvs, blik, sprinkler, el, sikring og ventilation under samme tag
- løn og vilkår efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring og pensionsordning
Er du klar til næste skridt i din karriere?
Kontakt os i dag og få en uformel snak om et job som el-projektlederassistent hos os.
Vi ønsker jobbet besat hurtigst muligt og holder derfor løbende samtaler, så kontakt os allerede i dag!
Sådan ansøger du
Ring til os eller send din ansøgning og CV via mail til job@henning-mortensen.dk. Skriv ‘El-projektlederassistent’ i emnefeltet.
Følg os på Facebook og LinkedIn.
—
Publiceret december 2021