ABA-tekniker/overmontør til sikringsafdeling i Aarhus

Vil du have ansvaret for flere større ABA-projekter og en række eksisterende servicekunder med ABA-løsninger i det østjyske? Og vil du være med til at præge den videre udvikling i vores sikringsafdeling i Aarhus? Så se med her!

Til opstart hurtigst muligt søger Henning Mortensen a/s en ABA-tekniker/overmontør til vores århusianske sikringsafdeling, der består af dedikerede sikringsteknikere og -montører, som udfører installation, service og vedligeholdelse af både nye og eksisterende sikringsløsninger.

Som ABA-tekniker/overmontør hos os bliver din primære opgave at planlægge og styre ABA-projekter og serviceopgaver sikkert i mål. Aktuelt er vi involveret i flere større byggerier i Aarhus-området – blandt andet er vi med, når et kontordomicil, p-hus og konceptbutik på 20.000 m2 bliver opført, og når en skole bliver om- og tilbygget til ca. 15.000 m2.

I jobbet er målet, at kunderne altid får kvalitetsløsninger og højt serviceniveau fra Henning Mortensen a/s. Samtidig håber vi, at du aktivt vil bidrage til videreudvikling af vores sikringsafdeling.

Vi søger en ABA-tekniker/overmontør, der…

  • er uddannet elektriker
  • har flere års erfaring med installation af ABA, ABV og ABDL-anlæg og gennemført ABA 1 og ABA 2
  • selvstændigt kan planlægge og føre tilsyn med større opgaver sammen med vores ABA-montører, som udfører installationen
  • både trives med at arbejde alene og sammen med andre
  • har kørekort og kan fremvise straffeattest

Glæd dig til…

  • et selvstændigt og alsidigt job i en virksomhed i vækst med et væld af ABA-opgaver i ordrebogen
  • en afvekslende hverdag, hvor du i høj grad selv planlægger din tid og dine opgaver
  • at blive en del af et teknikhus med vvs, blik, sprinkler, el, sikring og ventilation under samme tag
  • rare kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø
  • løn og vilkår efter kvalifikationer

 

Vil du vide mere?

Læs mere om vores kompetencer inden for sikring >>

Sådan ansøger du

Kontakt afdelingschef Thomas Munk Olsen på 2272 4430 eller tmu@henning-mortensen.dk og få en uformel dialog om at blive ABA-tekniker/overmontør hos os.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Derfor behandler vi indkomne ansøgninger løbende – og ansætter, når vi har fundet den rette.

Publiceret september 2021

Se flere ledige stillinger

Vi er altid på udkig efter dygtige kollegaer. Tjek vores andre ledige stillinger eller søg uopfordret.

Læs mere